EVENING MOODS
'Evening Moods' har fået sin titel, først og fremmest på grund af den meget rolige atmosfære på CDen. En del af musikken tager direkte afsæt i aftenstemninger f.ex. 'Evening Sky', hvor jeg, som udgangspunkt for musikken, har haft nogle billeder i hovedet dels fra langesø skovene, der ligger i nærheden af Odense, og dels fra Langø på Nordøstfyn, hvor vi jævnligt opholder os i familiens sommerhus. Et andet exsempel er teamet i 'Evening Tales', der begyndte som et sækkepibetema en nat, hvor jeg kom hjem med en ny sækkepibe af den mere stille slags, som jeg havde hentet i Århus. Jeg var så fascineret af dens lyd og muligheder, at jeg sad og spillede på den til sent på natten og lavende bl.a. dette tema som på CDen er blevet til et fløjtetema. Et exsempel mere man kunne fremhæve er 'Twilight', som er et guitartema. Guitaren er for mig spevielt god, når jeg om eftenen vil samle tankerne efter en lang og ofte opsplittet dag. Man kan lade fingrene løbe og 'falde ned' bare ved lyden, og somme tider opstår der så også nye ideer og temaer. Ideen med at lave en CD som 'Evening Moods' har i det hele taget meget at gøre med at 'falde ned'. Arbejdet med at skabe den giver mig mulighed for en form for fordybelse, som det kan være svært at finde i samma grad i andra sammenhænge. En unim side af studiearbejdet er at det giver mulighet for at skabe helt nye universer bl.a. i kraft af samspillet imellem akustiske instrumenter, synthesizere og samplere. Jeg har altid været fascineret af eventyr 'ikke mindst de nya af slagsen fra forskellige egelska forfattere!). Eventyr foregår ofte i andre verdener som kan være fascinerende i kraft af deres farverigdom og eksotiske miljøer, og når nu musikken er éns område, så har man i studiet netop muligheden for at skabe helt nye og forskelligartede rum - en musikalisk eventyrverden. Her kan man arbejde videre med indtryk og oplevelser man har haft, og dermed strække sanserne lidt ud over det umiddelbart nærliggende. Et nytt elemnet på denne CD er et relativt nyt og meget frugtbart samarbejde med poul christian Balslev, som begyndte med nogle CD optagelser og har udviklet sig til også at omfatte koncertvirksomhed. Han har spillet med som studiemusiker og ikke mindst bidraget med 2 kompositioner 'Anna' og 'Dewfall'. som på én gang falder i tråd med resten af musikken og udvider rammerne på en måde, som giver større spændvidde till CDen som helhed. Baggrunden for 'Anna' er specielt fascinerende for mig, idet vi begge har oplevet, at sidde alene med vores nyfødte barn midt om natten, mens vores respektive hustruer kom til hægterne. Oplevelsen af at sidde og kigge ind i de der store øjne er virkelig noget særligt! Og jeg synes at Pouls musik rammer stemningen fantastisk. Arbejdet med 'Evening Moods' har været en lang og meget spændende proces, hvor musikken har udviklet sig i nye retninger, og mange ting er endt med at gå op i en højere enhed. Venlig hilsen Carsten Rosenlund
|