FIRE MOON

Jeg sidder i min have en dejlig og lun augustaften. Halvmånen titter frem, og jeg går til og fra min computer, hvor jeg nedskriver mine tanker omkring tilblivelsen af 'Fire Moon'.
Som titlen antyder handler 'Fire Moon' om månen. Jeg prøver musikalsk at beskrive den kølige måneenergi. - En energi jeg har lært at sætte pris på de denere år.
'Fire Moon' er titlen på efterfølgeren til 'Deep Blue' og 'Woodlands'. Musikken er blevet til i samarbejde med Josef Bumgartner, og jeg har haft forskelige studiemusikere til at spille de instrumenter, som jeg ikke selv behersker.
Josve Cordova, som stammer fra Bolivia, kan med sin fløjte virkelig løfte melodistemmerne mod himlen.
Thomas Drost, som bor i Belgien og har sit virke i den irske folkemusikensemble 'Five Alive O', giver mine kompositioner en levende og varm tone, samtidigt med at han jo spiller fremragende på Penny whistle.
Det har også været dejligt, at min musikalske samarbejdspartner indenfor pop-musik-verdenen, Line Brun, deltager med sin smukke stemme på to af numrene på 'Fire Moon'. Vi har sammen netop fået udgivet nummeret 'Falling In Love', som vi har haft det held at få med som soundtrack på en kommende Disneyfilm, 'Out Cold'.
Ulrik Bust spiller en smuk og ubesværet sopransax på to af numrene, og Niels Kilele har leveret den percussion, der får det hele til at virke mere dynamisk.
Josef Baumgartner har været den musikalske tovholder igennem hele forløbet. Hans bidrag til især de utroligt smuke klaverpassager har givet numrene et kompositorisk løft. Det har i det hele tager været en meget kollektiv proces melem ham og mig.
Så her er den: 'Fire Moon'. Jeg håber, at den vil give dig ligeså meget glæde, som vi har haft med at lave den.

Kærlig hilsen,
Henrik Koitzsch


Back to FIRE MOON

Kontakt:

Fønix Musik ApS
Kløftehøj 1.1.
DK-8680 Ry
Tlf: 86 19 58 11
Fax: 86 19 51 01
Email: info@fonixmusik.dk

Vidste du at...

den franske musiker Frantz Amathy har indspillet tre CDer med musik inspireret af engle?

Læs mere her...