THE HEALING CIRCLE

I efteråret 1997 fik jeg konstateret en diskusprolaps i nakken, som gav sig udtryk i en voldsom smerte i venstre arm og en konstant følelse ud i fingerspidserne, som om man lige havde fået et mindre elektrisk stød. Det må være hårdt nok for hvem somhelst, men for en guitarspiller er det nok nær ved det værste. Spille guitar? Umuligt - glem det!
Det var lidt af en nedtur. I foåret 1998 var jeg i Indien, da disse melodier begyndte at komme. Jeg kunne gå ned ad gaden, eller sidde på en restaurant, og pludselig var der melodi. Eftersom jeg ikke kunne spille, måtte jeg huske dem så godt jeg kunne i hovedet og senere nynne dem ind på min båndoptager.
Sådan opstod musikken på 'The Healing Circle'.
Da jeg kom tilbage tilEuropa engang i maj var ermen stadig kaput, men et ønske eller en forudanelse om at det var tid til at spille igen voksede sig stærkere og stærkere. En dag satte jeg mig ned med guitaren foran båndoptageren, og så skete der noget! Musikken tog form og efter et par dage begyndte smerterne at fortage sig. Det var bare enormt! Jo mere jeg spillede, desto bedre blev armen' Og lægen havde sagt, at en operation sandsynligvis var den eneste udvej.
Okay - sådan blev 'The Healing Corcle' til, og selvom jeg må passe på med hvad jeg går rundt og løfter på, så spiller guitaren og armen fint igen.
Altså... hvad jeg ville sige om healing er noget med at gå med strømmen, lytte ind til hvad øjeblikket byder på og følge den energi i stedet for at kæmpe imod. Og hvem er vi til at gå imod eksistensens uendelige, ufattelige, mysteriøse flow? At sammenligne med myrer, som tror at deres myretue er verdens centrum og de er verdens herrer. Så åndssvage er myrer ikke engang, og selv den mindste pissemyre er 'plugged in' og flyder harmonisk med strømmen.

Med kærlige hilsen,
Bindu