PEACE OF MIND
Interveiw med Kent Pettersson og Thomas Deibjerg om musikken på deres album 'Peace of Mind'. Hvad er der for en CD, I har indspillet? Først og fremmest er den resultatet af et langt sejt træk, vi har taget siden 1993, siger Thomas Deibjerg. Siden vi dengang indspillede musik som baggrund for en afspændingsøvelse, har vi ønsket at udgive en CD, hvor musikken kunne stå alene. Mange mennesker meldte tilbage, og sagde, at de havde haft glæde af baggrundsmusikken til øvelsen, og det tændte en motor i os. Processen har dog väret lang på grund af studier og familieforøgelser. Der ligger en handling i musikken? For os gør der - en ganska logisk og simpel handling. Det var egentlig ikke tilsigtet, siger Kent, men vores musik er meget billedskabende, og når vi begynder at tænke i billeder, glider vi uvægerligt over i også at tænke i handling. For os beskriver de ti numre et forløb, hvor en rejsende ankommer til et sted, rejser rundt, ind imellem standser op og betragter de stadigt smukkere landskaber, før personen rejser tilbage, hvor han eller hun kom fra. Mere renset og afklaret. Hvad vil I med jeres musik? Efter succesen med Sten Kofoeds Springvandsmeditation, hvor mange meldte tilbage, at de havde haft glæde af båndet, har vi begge ambition om at skrive musik, som behager og renser, siger Thomas. Titlen på CDen udtrykker vel det, vi håber, mennesker vil få ud af at lytte til musikken, 'Peace of Mind', siger Kent. Samtidig kan man heller ikke komme uden om, at musikken også er til glæde for os selv, siger Thomas. Vi komponerer, fordi vi ikke kan lade være. Et dybt liggende personligt behov for at skabe. I har begge haft en baggrund som keyboardspillere i rockbands. Hvorfor dette musikalske skift? Vores behov for at udtrykke os musikalsk er det samme, men selve udtrykket er anderledes. Der kan være flere årsager, men den primære er jo nok, at vi alle glider gennem nogle forskellige faser i vores liv. Jeg tror, at de udtryk man formidler - for vores vedkommende via musikken - afspejler disse faser. I dager vi familiefædre. Vores udtryk er mere afslappet.
|