ARCTIC NOMADS
Hvad har været det vigtigste for dig i arbejdet med musikken på 'Arctic Nomads'? Temaet på pladen er ulvene. Udover at være nogle ualmindeligt spændende og fascinerende flotte dyr, så har de samme aggressioner og samme sociale tilhørsforhold som mennesket. Fascinationen af ulvene ligger også i alle de legender og myter, der opstod omkring dem. Hvorfor har netop det dyr fremkaldt så meget had hos mennesket, når det nu ligner os så meget. Fordi vi elsker at være jægere men hader at være de jagede. Og ulvene har været symbol på, som med Rødhætte og andre, at vi også har væretde jagede. Hvordan vil du beskrive musikken på albummet? Det er meget forskellige melodier. Det går fra at være sammen med en italiensk forsker, der sidder og spier spaghetti på gletscheren over en klagesang fra byen til at gå dybt ind i den Arktiske nat. 'Arctic Nomads' er mixet i Surround sound. Hvad er det? Når jeg mixer musikken, så fordeler jeg klangen på 4 højtalere. Det er normalt det, man bruger til spillefilm i biografen, for at kunne adskille effektlyde, musik og tale fra hinanden. Man kan sagtens lytte til pladen i almindelig stereo, men hvis man har et surroundanlæg med 2 ekstra højttalere, får man pludselig en ekstra dimension med. Et surroundanlæg er efterhånden ikke særlig dyrt, kun omkring 2000 kr mere end for et almindeligt stereo-anlæg. Man går ikke glip af noget i stereo, men man får lige det lille ekstra pift i surrpund. På 'Arctic Nomads' får man lidt mere fornemmelsen af at være ude i ødemarken. Der kunne godt risikere at komme en ulv bagfra også! Har der været andre inspirationskilder til 'arctic Nimads'? Man kan godt sige, at pladen er en hyldest til dem, der ikke ved hvad de vil. Det synes jeg, er en fremragende ting at hylde nogen for. Det lidt vemodige over dem, der ikke rigtigt kan falde til ro - både mennesker i byen og i ødemarken. Om man så finder livserkendelse ved at lade være at spise kød - eller spise kød, eller ved at lade være med at dyrke sport - eller ved at dyrke sport. Men der er en uro i kroppen, som vi forsøger at bekæmpe, som man godt kunne hylde. I hvert fald til fordel for dem, der har fundet livets mening allerede som 20-årige, og hvor der ingen slinger er i valsen. De er blevet hyldet nok, synes jeg.
|