NOTES FROM INNER STREAM

Før i tiden hed han Jacob Sæther og spillede rocktrummor hos bl.a. Michael Falch, Lars H.U.G. og Elisabeth. Nu hedder han Rishi og har udgivet en plade med ambient og meget stille, meditativt musik, 'Notes From the Inner Stream'.

Kan du uddybe titlen 'Notes From the Inner Stream'?
Rishi: Musikken er toner eller bemærkninger fra min indre strøm, - musik, der er opstået ved at jeg har siddet og meditteret foran klaviaturet, og så er musikken 'dukket op'. Det er ikke musik, man skal sidde og lytte intenst til for at finde meningen med det. Man skal snarere lytte til sig selv, mens musikken flyder i baggrunden... Musikken på albummet er et spejl. De følelser, den giver, afhænger af, hvilket humør man er i, når man hører den. I vores dagligdag er der så meget larm fra biler, radio, fjernsyn og folk, der taler hele tiden. Altsammen lyde, der har stærke stemninger og ppåvirker os, så der faktisk adlrig er ro til at mærke, hvordan vi selv har det.

Når jeg lytter pladen igennem, får jeg en fornemmelse af, at det er et bestemt forløb i den. Er det rigtigt?
Rishi: Ja, det er der. Men det var ikke planligt, det er opstået helt intuitivt. Hvert enkelt nummer er opstået for sig, i en meditation, hvor jeg har siddet og 'flydt med' de samme få toner. Først efter at jeg under mixningen havde rettet de enkelte numre til og lavet rækkefølgen, fandt jeg ud af at der på magisk vis var en dybere logik og sammenhæng i denne rækkefølge.

Hvordan går det til, at den garvede rocktrommeslager Jacob Sæther pludselig dukker op som Rishi, og med en musik, der ligger milevidt fra den, man ellers har forbundet ham med?
Rishi: Det er en lang historie... Kort fortalt skete der det, at jeg nåede til enden af et livsspor. Jeg har altid levet et 'udvendigt' liv. Alle mine forventninger og håb til at livet skulle tilfredsstilles gennem det ydre. Og når der var noget galt, var der altid en ydre forklaring på det. Jeg er vokset op i et meget politisk miljø, hvor det altid var nogle ydre fohold, der blev beskyldt - hvis blot de blev ændrede, ville vi alle blive lykkelige. Men den går jo bare ikke. Den fuldstændige tilfredsstillelse kan kun komme indefra - ellers holder den ikke.

Og derudfra kom 'Notes from the Inner Stream'?
Ja, musikalsk set udtrykker den den halvdel af mit liv, der blev helt forsømt før i tiden.


Back to NOTES FROM INNER STREAM

Kontakt:

Fønix Musik ApS
Kløftehøj 1.1.
DK-8680 Ry
Tlf: 86 19 58 11
Fax: 86 19 51 01
Email: info@fonixmusik.dk

Vidste du at...

Næst efter rygning er stress den mest skadelige påvirkning, som et foster kan få fra moderen i løbet af graviditeten.

Læs mere her...