Flemming Petersen bor i København, og har en alsidig musikalsk karriere bag sig.

For mig som musiker, er den største glæde, at skabe eller spille et stykke musik, som jeg ikke havde den fjerneste anelse om, at jeg rummede. Og det er nok hovedårsagen til at jeg spiller musik. At det nemlig er det vidunderligste spejl til at lære sig selv at kende. Jeg forsøger ikke at være fastlåst og afhængig af en bestemt musikalsk form eller stil, og det er en fordel at kunne give slip. Sat lidt på spidsen, så opfatter jeg ikke musik som noget særligt i sig selv. Muslighederne er fantastiske, emn ellers er det bare et medium, et instrument hvor det vigtigste er hvad der bliver sagt og dettes sammenhæng. Der er jo heller ingen, der finder det specielt eller fatastisk at tale i telefon. Det er et redskab til at kommunikere med, det vigtigste er hvad der bliver sagt. Og her forholder det sig sådan at forskellige former for musik egner sig respektivt til at udtrykke og modtage det store spekter af følelser ig energi, som vi mennesker består af. det er en vidunderlig opdagelsesrejse. Jeg prøver at finde og udtrykke det som er væsentligt og sandt for mig, på det punkt hvor jeg nu er i livet. Og det forandrer og flyter sig konstant, og dermd også det musikalske udtryk. Alt efter hvad jeg har brug for at gennemleve og udforske, har jeg også brug for forskellige former for musik. Som barn var det børesange med deres fællesskab og enkle glæde. derefter kom rockmusiken i mange år, og dens fysiske karakter var et dejligt holdepunkt og ventil gennem teenageårene.

Derefter blev den meditative instrumentalmusik en af de mest livsbekræftende oplevelser jeg har haft, en rejse ind i min egen kvindelighed og modtagelighed. Og den klassiske musiks kæmpe spektrum af følelser, på mange niveauer, er jeg stadig i færd med at udforske. Derudover er jeg begyndte at spille rock igen efter en længere pause. Det spændende er den nye vinkel, som de seneste års erfaring og udvikling har givet. Overfladisk set er formen den samme, men denne gang handler det ikke om ekstase og selvforglemmesle, men om at udtrykke en række følelser i t forløb, og skabe en balance og en forløsning. Og rockens kraft og energi er en fantastisk hjælp - specielt til tunge og svære følelser. Jeg har aldrig kunnet skabe musik, når det passede mig. Det har sin egen tid og det kommer, når det kommer.'