DET KU' IKKE VÆRE BEDRE
Original titel: THE UPSIDE OF ANGER
Hvis du kender og elsker Byron Katies 'The Work' - så er dette den perfekte film. Ingen af vores problemer er hvad de giver sig ud for at være! Det er også en fantastisk film, hvis du gerne vil se en illustration af hvad østens visdom fortæller os omkring at vores oplevelse af verden er en illusion - maya. Endelig kan filmen også ses som en flot hverdagsskildring af Louise L Hays affirmationer omkring hvordan tilgivelse giver frihed fra fortiden. Terry Wolfmeyer (Joan Allen) lever med sin mand og fire døtre i et roligt forstadskvarter. Da hendes mand pludselig en dag forlader hende med sin sekretær og flytter til Sverige, kender hendes vrede og destruktive tanker ingen grænser. Medens døtrene langsomt finder sig til rette i den nye situation må de leve med moderens depression og bitre vredesudbrud. Indtil naboen Denny (Kevin Costner) gør sin entre... En meget livsklog film fuld af humor og indsigt. Film-manuskriptet er skrevet af instruktøren Mike Binder, som også skabte filmen 'Reign over Me'.
'Kevin Costners bedste film i adskillige år.' (Politiken) 'Overraskende, original, begavet, morsom og underholdende. Kevin Costner og Joan Allen yder et par af deres karrieres bedste præstationer!' (Berlingske Tidende)
Genre: Drama
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk & islandsk.
Produktionsår: 2004
Spilletid: 1 time 52 minutter
Instruktør: Mike Binder
Medvirkende: Kevin Costner, Joan Allen, Erika Christensen, Evan Rachel Wood, Keri Russell,etc
Ekstra-materiale: Deleted Scenes, Commentary, Creating Upside of Anger
Tilladt for alle
Best.nr.: 11108 - Pris: Dkr 99,-
|