MY LIFE WITHOUT ME
Ann er 23 år, bor i en trailer i sin mors baghave, har to små døtre, en mand der tilbringer mere tid som arbejdsløs end i arbejde, en mor der hader verden, en far som har tilbragt de sidste 10 år bag tremmer, et natarbejde som rengøringsassistent på det universitet, som hun aldrig fik mulighed for at besøge i dagtimerne... En dag får Ann diagnosen kræft; hun har kun to måneder tilbage at leve i. Hun beslutter sig til ikke at fortælle det til nogen, og hun laver istedet en lang liste over det, hun skal nå at opleve før sin død. I de sidste måneder af sin tilværelse udvikler Ann en appetit på livet og en intensitet, som hun aldrig tidligere har oplevet. Der er en realistisk, naturlig stemning over filmen, som man kun sjældent finder i selv de bedste film. Man glemmer ofte at det er skuespillere og ikke rigtige personer, som man oplever. 'My Life Without Me' er en film, der lægger op til at man tænker over sit eget liv og de valg, som man har truffet.
Genre: Drama
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk & finsk
Produktionsår: 2003
Spilletid: 1 time 42 minutter
Instruktør: Isabel Coixet
Medvirkende: Sarah Polley, Amanda Plummer, Scott Speedman, Mark Ruffalo, etc.
Ekstra-materiale: Trailer, TV-spot, Making of, Interviews, etc.
Frarådes børn under 7 år
Best.nr.: 11062 - Pris: Dkr 199,-
|